IMG 2345

Resumé - Junior tur v. rens fiskesø 22-03-2026

Årets første juniorarrangement fandt sted søndag d. 22/3 kl. 9-12 ved den nyligt gravede fiskesø umiddelbart nord for Rens fiskeri.

Tidligt om morgenen havde dambrugsejeren Olaf Schmidt Meyer udsat ørreder i søen, så der var gode muligheder for bid.

De fleste af de fremmødte juniorer fik da også kontakt med de udsatte fisk, der især i starten var hugvillige, men da solen hen på formiddagen brød gennem skyerne, skulle der arbejdes mere for at få bid.

Omkring 15 af de udsatte ørreder måtte op at bide i græsset, og selv om enkelte fiskere måtte gå fra søen uden fangst havde alle en god dag i det fine vejr, hvor de kørende forældre hyggede sig med mad og kaffe ved søens borde og bænke.