Årets første juniorarrangement ved Lovtrup fiskesø fik ikke den bedst tænkelige start, idet regnen fra morgenstunden stod ned i stænger, og selv om vejrudsigten lovede tørvejr ved 9-tiden, så indløb der forinden et par afbud. Deltagertallet blev derfor reduceret en del, og da fiskeriet startede ved 9-tiden, var kun 7 deltagere (voksne og børn) mødt op ved søen.
I starten blev der udsat nye fisk, og da vejret samtidig klarede op, steg humøret betydeligt hos de relativt få deltagere. Som altid var fiskene dog vanskelige at få i tale, og dagens fangst blev i alt tre fine ørreder samt en enkelt, der i kampens hede slog sig løs tæt på land.
Ved afslutningen var der præmier til de deltagende juniorer, der sammen med deres forældre kunne se tilbage på en god formiddag med gode oplevelser i den frie natur